Regeringen strammer med sin arbejdsmarkedsreform ”Flere i arbejde”, reglerne for de ledige.

Hovedreglen er, at reglerne for forsikrede ledig og kontanthjælpsmodtagere skal forenkles og harmoniseres.

Det betyder blandt andet, at alle ledige skal tage imod et rimeligt arbejde fra 1. ledighedsdag. Samtidig strammes reglerne for, hvilket arbejde den ledige skal tage imod – og hvor langt væk.

Regeringen vil nemlig udvide den ”geografiske mobilitet” til to timers transporttid med offentlig transport – hver vej. I alt fire timers transport om dagen for at komme til og fra arbejde.

- Det betyder med andre ord, at en Ålborgenser skal være parat til at tage arbejde i Skanderborg. Og en mand fra Middelfart skal være parat til at arbejde i København. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Det tager vi klart afstand fra, siger leder af SiD’s A-kasse, Morten Kaspersen.

Samtidig strammes reglerne for nyuddannedes muligheder for at få dagpenge. I dag kan nyuddannede få dagpenge, svarende til 82 procent af højeste dagpengesats, fra en måned efter at de er uddannede.

Fremover skal man have været medlem af en A-kasse mindst et år før man har ret til dagpenge.

Regeringen ændrer også forbruget af ydelsesperioden det første år. I dag forbruger man af sin dagpengeperiode time for time. Ifølge regeringens forslag skal forbruget frem over også det første år regnes i uger. Det vil blandt andet ramme løsarbejdere. Hvis en løsarbejder er hjemsendt en dag, men arbejder resten af ugen, vil han fremover have brugt en hel uge af sin ret til dagpenge.

Sanktioner strammes voldsomt

- Det er tåbeligt at ændre optællingssystemet. A-kassernes edb-systemer er i dag indrettet til timeoptælling. Det er ikke rimeligt, at vi skal til at bruge penge på at ændre vores edb-systemer til ugeoptælling, siger lederen af SiD’s A-kasse, Morten Kaspersen.

- Det er heller ikke rimeligt overfor de enkelte ledige, der for eksempel er hjemsendt en dag, men ifølge et ugeoptællingssystem vil have brugt en hel uge af sin dagpengeret, siger han.

Også sanktionsreglerne ændres. I dag er reglerne sådan, at en ledig der for eksempel afslår et arbejde, får en sanktion på en uges a-kassekarantæne. Frem over bliver 1. gangs-sanktionen på fem uger.

- Det er en voldsom stramning at hæve 1. gangs sanktionen fra en til fem uger. Til gengæld er jeg tilfreds med, at regeringen vil afskaffe kravet om 52 ugers arbejde ved afslag på tilbud i aktivperioden. Det var en fuldstændig urimelig hård sanktion, som betød, at vi blandt andet oplevede, at et medlem, der meldte afbud til møde på AF om sin handlingsplan, og fik en ny tid, blev ramt af et krav om 52 ugers arbejde før han kunne få arbejde igen, siger Morten Kaspersen.

2. gangs sanktionen forbliver den samme, nemlig et krav om mere end 300 timers arbejde.

A-kasser kigges efter i kortene

Et andet punkt som SiD’s A-kasse kritiserer i regeringens reformforslag, er at Arbejdsdirektoratet frem over skal kigge A-kasserne efter i kortene, når de kontrollerer de lediges rådighed.

I sager, hvor AF (Arbejdsformidlingen) underretter A-kassen om negative hændelser, og hvor a-kassen ikke pålægger medlemmet en sanktion, skal direktoratet kontrollere a-kassens afgørelse.

- Utallige undersøgelser viser, at rådighedstilsynet ligger godt, sikkert og bedst i A-kasserne. Derfor er der ingen saglige grunde til at flytte denne del af A-kassernes rådighedsvurdering til direktoratet, siger Morten Kaspersen og tilføjer:

- Men det bør i det mindste få den betydning, at vi frem over slipper for det intensiverede rådighedstilsyn.