Jeg skulle også betale min løn tilbage.

Sådan lyder det fra flere ukrainere, efter Fagbladet 3F har afsløret, hvordan en 28-årig landbrugsmedhjælper fra Ukraine har tilbagebetalt en stor del af sin løn til den danske svinebonde Morten Clausen i Sønderjylland.

Det var et krav fra svindebonden, hvis den ukrainske medhjælper ville beholde sit arbejde og retten til at være i Danmark.

LÆS MERE: Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal løn tilbage eller forsvind

En af de ukrainere, der har reageret på historien, fortæller, at hun på samme måde i snart ni år har betalt 3.000 kroner tilbage hver måned.

Efter hun blev færdig på gården som praktikant, var det en betingelse fra landmandens side, hvis hun ville fortsætte som fodermester.

- Jeg accepterede selvfølgelig, da det er bedre at hjælpe sine forældre fra Danmark end at arbejde for håndører i Ukraine. Det var mit valg, og det hele fortsætter sådan i dag, fortæller hun.

Kvinden ønsker ikke at stå frem med navn, da han frygter at miste sit job i Danmark.

LÆS MERE: Her betaler Denys 5000 kroner tilbage til sin chef

Afhængig af visum

En anden kvinde fortæller, at hun fra 2016 til 2017 betalte 60.000 kroner tilbage til chefen på en gård i Himmerland. Hver måned betalte hun angiveligt 4.000 kroner kort efter lønningsdag ved at hæve kontanter i den lokale hæveautomat:

- Landmanden forklarede det med, at det var alt for dyrt at betale det beløb, som stod i kontrakten. Men uden den høje løn i kontrakten ville myndighederne ikke give mig visum, skriver kvinden.

Hun skammede sig over situationen og endte med at sige op, fortæller hun.

Mens ukrainerne ønsker at være anonyme, skriver flere af dem navnene på de landmand, de arbejder eller har arbejdet for.

Nogle fortæller i detaljer om deres oplevelser, mens andre blot skriver på mail og Facebook, at de har været ude for det samme. 

Det har ikke været muligt for Fagbladet 3F at efterprøve alle historierne, men de flugter med sagen fra Sønderjylland, som er dokumenteret med skjult kamera.

“Jamen, jeg kan ikke betale dig 25.000 kroner”

Ukrainske Liudmyla Demchenko arbejder ikke længere i landbruget, så hun har ikke noget imod at stå frem med navn. Hun fortæller, at hun blev fyret fra en svinefarm tæt ved Fredericia, da hun for 10 år siden ikke længere ville betale 5.000 kroner tilbage hver måned af sin officielle løn på 25.000 kroner. Det havde hun ellers aftalt med landmanden få måneder forinden, da hun blev færdig som praktikant samme sted.

Hun optog dengang en samtale med landmanden, som Fagbladet 3F har hørt.

På lydoptagelsen diskuterer de to hendes opsigelse, efter hun har nægtet at betale penge tilbage. Landmanden siger blandt andet: 

- Jamen, Liudmyla, jeg kan ikke betale dig 25.000 kroner i løn. Ham, jeg arbejder sammen med, har lige ansat en dansker, der har arbejdet i syv år. Han er 24 år, han har arbejdet med grise og er uddannet landmand, han får 19.000 kroner.

På et andet tidspunkt spørger landmanden Liudmyla Demschenko:

- Men vil du have 25.000 kroner og ikke aflevere nogle penge tilbage?

- Ja, svarer Liudmyla Demenschenko. 

- Jamen, det kan jeg slet ikke betale, så kan jeg lige så godt tage en dansk driftsleder, svarer landmanden.

Ifølge Liudmyla Demschenko findes gården, hun arbejdede på, ikke længere.

Etværelses på landet til 7.000 kroner

Mange skriver også om tilbagebetaling, der sker gennem en kunstig høj husleje, de skal betale til landmanden.

En mand fortæller, at han fra 2017 til 2020 arbejdede på en gård i Jammerbugt kommune. Han betalte ikke løn direkte tilbage, men til gengæld fik han og kollegaerne konsekvent ikke betaling for overarbejde, ligesom de i alt fem kollegaer boede i en ombygget svinestald. Hver person havde eget værelse, køkken og bad. Inklusiv forbrug betalte de alle fem 5.500 kroner om måneden.

- På et tidspunkt boede vi to på samme værelse, og vi betalte stadig begge 5.500 kroner, skriver han.

- Da regeringen i 2017 hævede lønnen for fodermestre til 26.100 kroner, steg huslejen også fra 4.000 kroner pr. person til 5.500 uden nogen forklaring fra landmanden, fortæller han.

En anden mand skriver, at han betalte 6.500-7.000 kroner i husleje for et mindre værelse med køkken. Han lejede værelset gennem landmandens kontakt. 

- Hvis du ønskede at flytte ud, blev du prikket på næsen med kontrakten og fortalt, at så måtte du stoppe med at arbejde hos landmanden.

Otte gange så mange udenlandske fodermestre

Udenlandske fodermestre er stærkt populære i danske ko- og svinestalde: Siden 2011 er antallet ottedoblet fra 360 i 2011 til 2.961 i 2020, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Næsten alle – 97 procent – kommer fra Ukraine.

Ordningen er sat i verden for at imødekomme landbrugets efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft og skulle have et indbygget værn mod underbetaling gennem et krav om minimumslønninger i kontrakterne mellem landmanden og landbrugsmedarbejderen.

I år lyder minimumslønnen på 26.000-27.000 kroner for 37 timer om ugen, eksklusiv pension og tillæg. 

Men flere ukrainere fortæller, at der er en udbredt praksis, at landmænd beder de udenlandske medarbejdere om at betale en del af lønnen tilbage, hvis de vil have arbejde på gårde i Danmark. 

På den måde ser det ud, som om de får den lovmæssige løn, de har krav på. Men reelt er deres løn op til flere tusind kroner lavere om måneden, fordi landmanden henter lønnen hos medarbejderne kort efter, at den er blevet udbetalt.

Betaler penge tilbage

Ukrainerne har dog i sagens natur svært ved at dokumentere tilbagebetalingen, fordi det foregår kontant og uden kvitteringer eller digitale spor.

Derfor valgte Fagbladet 3F at dokumentere en tilbagebetaling gennem skjult kamera med hjælp fra fodermesteren “Denys”, der arbejdede på svinefarmen i Tinglev i Sønderjylland.

SE MINIDOKUMENTAR: Bondefanget i Danmark

Samtidig kender Fagbladet 3F til flere sager, hvor ukrainere fortæller om at betale penge tilbage.

Blandt andet på en gård i Sydvestjylland, hvor en landmand på en skjult lydoptagelse forklarer en 32-årig ukrainsk fodermester, at han reelt vil få 3.700 kroner mindre, end den løn der står i kontrakten. Det skal ske gennem tilbagebetaling.

- Jeg bliver nødt til at give dig denne løn (som står i kontrakten, red.), ellers får vi problemer med Udlændingestyrelsen, siger landmanden.

Efter Fagbladet 3F’s afsløring af, at svineproducent Morten Clausen i Tinglev har krævet løn tilbage, har han indvilget i at betale alle pengene retur til to tidligere fodermestre – i alt 152.400 kroner.

LÆS MERE: Svineproducent skal betale en kvart million til fodermestre