Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det vigtigste er de ansattes helbred, siger direktør for Danpo-fabrik i Aars, efter at to medarbejdere er konstateret smittede med corona. Nu skal alle bruge mundbind og visir på job, og alle på fabrikken bliver corona-testet.

Test af alle ansatte på Danpo-slagteri i Aars vil afsløre flere corona-smittede blandt de ansatte, vurderer produktionsdirektør.
Arkivfoto / Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Der skal gøres alt, hvad der kan, for at standse et nyt smitteudbrud på et fjerkræslagteri i Aars, hvor to ansatte uafhængigt af hinanden er testet positive for corona.

Men før, tingene bliver bedre, vil de blive værre.

Det vurderer produktionsdirektør på Danpo, Per Alan Jensen.

- Vi forventer at se flere smittede. Mit eget bud er, at vi finder 5-10 nye smittede, når alle er testet, siger han til Fagbladet 3F.

- Men det er et valg, vi har truffet. Vi vil gerne vide, hvor slemt det står til. Vi tager det alvorligt, det her, siger Per Alan Jensen.

Corona-udbruddet på slageriet i Aars startede sidste tirsdag, hvor en enkelt ansat blev konstateret positiv for corona-virus.

Det fik fabrikken til at sende syv ansatte hjem, som alle havde været i kontakt med den smittede. Ingen af de syv havde dog selv fået sygdommen.

LÆS OGSÅ: Alle 450 ansatte skal testes: Corona-smitte spreder sig på slagteri i Aars

Dermed troede ledelsen, at smitten var lukket ned.

Men onsdag morgen blev endnu en ansat testet positiv. Denne gang en ansat fra et andet afsnit af fabrikken.

- Hun havde været i kontakt med 20 ansatte, som vi så straks sendte hjem og til test, siger Per Alan Jensen.

Udviklingen i smittede fik Danpo til selv at kontakte Region Nordjylland.

Og fra torsdag morgen bliver samtlige 450 ansatte testet, og ingen kommer ifølge direktøren ind på fabrikken uden en corona-test.

- Det er medarbejdernes ve og vel, det handler om her. Vi skal ikke have medarbejdere, der bliver syge eller dør. Vi skal vise ansvarlighed, siger han.

Tillidskvinde Dorte Præsius fortæller, at de ansatte er ved godt mod.

- Stemningen blandt de ansatte er god, alt taget i betragtning. Jeg mærker ikke stor nervøsitet. De fleste er trygge ved de tiltag, som Danpo har taget og over, at de har reageret hurtigt, siger hun.

- Nu kan vi ikke gøre andet end at vente. Så må vi se, hvad testene siger om et par dage. Indtil da arbejder folk videre, fortæller Dorte Præsius.

Direktør: Vi frygter at blive det nye Ringsted

Udbruddet med corona-virus i Aars er ikke første gang, at der er sket corona-smitte blandt slagteriarbejdere herhjemme.

Lige nu kæmper myndighederne, kommunerne og ejerne med at lukke følgevirkningerne af smittespredning på et Danish Crown-slagteri i Ringsted, hvor fabrikken nu er lukket, efter at 142 ansatte er blevet konstateret smittede med corona.

Og netop Ringsted-sagen er en advarsel for Danpo-direktøren, som han tager til sig.

- Vi har da spurgt os selv: Bliver vi det nye Ringsted? Det vil vi helst ikke, og derfor gør vi også alt, hvad vi kan, for at bremse smitten i at sprede sig nu, siger Per Alan Jensen.

I Ringsted skete smittespredningen først blandt polske ansatte, som boede flere sammen i små værelser og også så hinanden privat samt kørte frem og tilbage til hjemlandet sammen.

LÆS OGSÅ: Syg Danish Crown-medarbejder bor sammen med 65 andre polakker

Det gjorde det muligt for corona at sprede sig hurtigt blandt medarbejderne på slagteriet.

I Aars har Danpo også mange udenlandske ansatte.

- Vi har 27 forskellige nationaliteter ansat, men fælles for vores ansatte er, at de ikke kører frem og tilbage. De bor her i området, de har deres familier her. Deres børn går i danske skoler, og de er så integrerede, at jeg anser dem for danske, siger Per Alan Jensen.

- Samtidig er smitten hos os ikke startet blandt udenlandske ansatte. Den er sket hos to danske ansatte. Så på den måde adskiller vi os markant fra slagteriet i Ringsted, siger han.

Har styr på smittekæderne

Allerede i foråret indførte Danpo et smitteopsporingssystem – i tilfælde af, at fabrikken skulle blive ramt af corona-udbrud.

I begge tilfælde, hvor der har været corona-smittede på slagteriet, har de ansatte allerede haft styr på, hvem de har været i kontakt med.

- Det betyder, at vi straks kunne sende først syv og så 20 andre ansatte til corona-test og derefter hjem i isolation, fordi vi vidste, hvem de havde arbejdet sammen med, siger Per Alan Jensen.

- I Ringsted endte de med at lukke fabrikken efter halvanden uge, fordi smittetallet blev ved med at stige. Når I siger, at I vil passe på de ansattes helbred, er det bedste så ikke at lukke fabrikken nu?

LÆS OGSÅ: 142 coronasmittede: Danish Crown lukker slagteri i Ringsted

- Det kan man måske sige. Men vi har sat en række foranstaltninger i værk, såsom kontaktnetværket. Vi har indført mundbind og visir på fabrikken. Samtidig har vi lukket vores kantine igen, ligesom vi havde i foråret, og deler kun sandwicher ud til folk. Og vi har selv taget kontakt til Region Nordjylland for at få samtlige ansatte testet, siger Per Alan Jensen.

- Er der ikke ansatte, som er nervøse nu?

- Jeg synes, at medarbejderne tager det rigtig, rigtig godt. Der er da visse ansatte, som er utrygge og gerne vil hjem. Det forstår jeg godt, og alle, der har kroniske lidelser og er i risikogruppen, har vi også sendt hjem. Men med vores tiltag vurderer jeg, at det er forsvarligt at arbejde videre, siger han.

Ud over fabrikken i Aars vil Danpo også sørge for at få testet alle ansatte i deres to andre anlæg i Farre og Kokkedal.

I alt vil 650 ansatte blive testet på de tre lokationer.