Det tager 45 minutter at klippe ham ud af det smadrede førerhus. Thomas Brodthagen hænger med hovedet nedad og de klemte ben i vejret, da brandfolkene skærer ham fri af den væltede skraldebil.

- Det var dét, der reddede mig. For blodet sivede nedad mod mit hoved og ikke ud. Jeg husker akutlægen tale til mig stille og roligt imens. “Hvis du kan holde dig fast i rattet, så gør jeg noget for dig imens,” sagde hun. Hun gav mig noget smertestillende, fortæller Thomas Brodthagen.

Derefter kan han ikke rigtigt huske noget, før han vågner op efter 11 timer på operationsbordet på Rigshospitalet.

- Lægen havde brugt alle sine redskaber i værktøjskassen, fortalte han mig bagefter. Alle tæer var brækket. 11 ud af 12 ribben var brækket.

Det var 3. april 2014. Thomas Brodthagens hånd strejfer højre side af halsen. Det er dér, datoen er tatoveret ind.

- Højre hæl kom med til hospitalet i en pose, siger han nøgternt.

Har også udviklet PTSD

Han tager sig til venstre ben med den anden hånd. Dét, der er tilbage af benet. For begge ben blev smadret totalt efter det lille øjebliks uopmærksomhed og den lidt for sene opbremsning i motorvejskøen dengang for knap syv år siden. En person blev dræbt.

I halvandet år er Thomas Brodthagen sygemeldt. Han kæmper for at få en nogenlunde tilværelse stablet på de ben, der nu består af en protese fra knæet og ned på venstre og en hæl på højre, der er lavet af musklen fra indersiden af låret. Han går med krykke og har en meget dårlig balance. Han har fået Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ord for, at hans arbejdsevne er nedsat med foreløbigt 65 procent.

Oveni de fysiske forandringer og konstante smerter i benene døjer Thomas Brodthagen også med hovedet. Dels bliver en lille hjerneblødning først opdaget halvandet år efter ulykken. Dels har han udviklet PTSD.

For en ulykke, som koster et andet menneske livet, verfer man ikke bare lige væk fra sit sind. PTSD’en giver ham problemer med hukommelse, koncentrationen og temperamentet. Nogle gange går klappen ned, så han må isolere sig, til vreden har fortaget sig.

FOTO: Thomas Arnbo

Ressourceforløb på op til to år

Men i øjeblikket har han svært ved at lægge låg på sin vrede. I slutningen af november får han nemlig et afslag på førtidspension af Faxe Kommune. I stedet er han blevet tilkendt et såkaldt ressourceforløb på op til to år.

Der er nemlig stadigvæk “udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen”, skriver kommunen i sit afslag. Og peger på blandt andet smerteklinik som løsningsmodel til, at Thomas Brodthagen kan blive selvforsørgende.

- Jeg ved ikke, hvad det er, jeg har gjort galt. Jeg har altid gjort, hvad de bad mig om. Jeg har altid kæmpet for at komme tilbage i job. Og så får man sådan en behandling, bare fordi man er kommet til skade, siger Thomas Brodthagen.

Også Ida Risom Dam, som er Thomas Brodthagens socialrådgiver i 3F Høje-Taastrup, er uforstående over for kommunens afslag på førtidspension.

- Vi er altså der, hvor jeg ikke kan se et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke få øje på det. Og så tillader kommunen sig at henvise til en smerteklinik – til en mand, der behandlingsmæssigt er tilknyttet de ypperste eksperter på Rigshospitalet. Mon ikke de havde henvist til en smerteklinik, hvis det havde været relevant, siger Ida Risom Dam.

Fire effektive timer – med personlig assistance 

Forud har været et forløb, hvor Thomas Brodthagen allerede har været i fleksjob i knap to år.

Thomas Brodthagen er oprindeligt uddannet blikkenslager, men har i mange år arbejdet som chauffør. Og at komme tilbage til arbejde har altid været et afgørende mål for ham.

I et par måneder lykkes det ham at arbejde for sin tidligere arbejdsgiver. Han får generhvervet sit kørekørt med manuelt gear, så Thomas Brodthagen kan køre lastbilerne til syn et par timer om ugen. Men da der kommer en ny, lokal chef, er dét slut.

I stedet får han selv stablet en praktikplads på benene hos et skiltefirma. Det munder ud i et fleksjob på otte timer om ugen - vel at mærke med en arbejdsintensitet på 50 procent, det vil sige reelt kun et arbejde på fire effektive timer om ugen. Oveni har han en personlig hjælper til at assistere ham i de to timer.

Det er et såkaldt udviklingsfleksjob, det vil sige, at målet er at komme op i tid. Og på et tidspunkt har Thomas Brodthagen 13 timer – stadig med en arbejdsindsats på det halve.

- Det duede slet ikke. Jeg måtte lægge mig ned og sove i to timer, så snart jeg kom inden for en dør derhjemme. Jeg var helt knækket og havde intet overskud til andet, fortæller han.

Sådan så lastbilen, som Thomas Brodthagen kørte i, ud efter ulykken.

Kan ikke længere se en arbejdsevne

I slutningen af 2019 skal Thomas Brodthagen så igen på operationsbordet. 26 operationer er det blevet til på seks år. Det gør, at han igen løber ind i en længere sygeperiode væk fra sit fleksjob.

På det tidspunkt er hans arbejdsevne allerede gået ned ad bakke hos skiltefirmaet. Smerterne er blevet værre og balancen i benene dårligere. Oveni tricker Thomas Brodthagens PTSD.

- Mit temperament ryger i vejret, når jeg føler mig presset. Når nogen forventer noget af mig, og når jeg forventer noget af mig selv, som jeg ikke kan indfri. Jeg var ikke den far, og jeg var ikke den kæreste, jeg gerne ville være, siger Thomas Brodthagen.

Skiltefirmaet opsiger Thomas Brodthagen i sommer i år. I hans journal står der i en udtalelse:

“Arbejdsgiver oplyser også, at Thomas’ intensitet var blevet væsentligt lavere i udførelsen af opgaverne, så han kunne ikke altid regne med, at opgaven blev løst”. Og videre: “[Arbejdsgiver kunne] ikke længere se en lille arbejdsevne”.

I august 2020 skriver Thomas Brodthagens sagsbehandler endvidere, at hans “arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv, og at den ikke vil kunne genskabes”.

Der står også, at han har mærket både fysiske og psykiske forbedringer, efter arbejdet er hørt op.

- Jeg er af den opfattelse, at man har et helt liv. Thomas brugte rigtigt meget energi og ressourcer på de otte timers arbejde, vel at mærke kun med en arbejdsintensitet på 50 procent. Men der var intet tilbage på hjemmefronten, siger Ida Risom Dam, socialrådgiver i 3F Høje-Taastrup.

Grædt og tudet

Efter afslaget på førtidspension og tilkendelsen af et ressourceforløb på to år, er energiniveauet igen dalet hos den 52-årige chauffør.

- Jeg har tudet, og jeg har grædt, og jeg har også været på vej ned til havnen og tage mit eget liv.  

Thomas Brodthagen er overgået til ressourceforløbsydelse pr. 1. december. Det svarer til kontanthjælpsydelse og er nogle tusinder kroner lavere end den fleksydelse, han var kommet på efter det opsagte fleksjob.

- Jeg ved ikke, hvordan min økonomi udvikler sig nu. Har jeg mit hus om et år? Der er så mange usikkerheder. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der giver op i de her situationer. Jeg ved ikke, hvad jeg selv skulle have gjort uden 3F’s støtte, siger Thomas Brodthagen.

3F Taastrup har 30. november efter Thomas Brodthagens ønske klaget til kommunen over afslaget på førtidspension.

Faxe Kommune bekræfter at have modtaget klagen, men vil derudover ikke udtale sig om sagen til Fagbladet 3F.

Uværdigt og spild af menneskeliv

Den socialt politisk ansvarlige i 3F, Tina Christensen, er til gengæld rystet over sagen. Hun kalder behandlingen for uværdig og spild af menneskeliv. 

- Thomas’ historie viser med al tydelighed, at lovgivningen er utilstrækkelig, og at der er behov for ændringer ud over det, som forligspartierne har spillet ud med, siger Tina Christensen.

Hun henviser til, at forligspartierne bag fleksjob- og førtidsreformen fra 2013 så sent som i sidste uge blev enige om justeringer af de ressourceforløb, som Thomas Brodthagen nu er blevet en del af. Ressourceforløbene blev opfundet i 2013 og har været udskældte for at være langvarige, uklare og for mangelfulde i deres indhold. 

Justeringerne rækker ikke

Men justeringerne rækker ikke, mener Tina Christensen.

- Når lovgivningen om fleksjob- og førtidspension indeholder sætninger som, at det skal være “helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres”, så risikerer borgerne at komme ud i lange, groteske forløb, siger Tina Christensen. 

- Og det er vel at mærke forløb med udviklingsmuligheder, som ikke eksisterer uden for kommunernes og Ankestyrelsens kontorer. Vi skal i stedet have en lov, hvor det skal være realistisk, at arbejdsevnen udvikles – og ellers skal man have ret til fleksjob eller førtidspension. Det opfordrer vi stærkt til, at politikerne kigger på i forbindelse med de kommende forhandlinger om en revision af reformen, siger Tina Christensen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lovede i sidste uge, at arbejdet med den kritiske gennemgang af førtidspensionsreformen ikke er stoppet. I næste runde tager forligskredsen fat i fleksjobbene, udtalte han.

Faxe Kommune har 10. december fastholdt afslaget om førtidspension over for Thomas Brodthagen og deusuden fastholdt, at han skal i ressourceforløb. Klagen er derfor nu overgået til Ankestyrelsen.