Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De allerbedste unge håndværkere står kampklar på standene fra torsdag morgen, når DM i Skills 2024 begynder. Emma Nielsen skal dyste om at blive den bedste inden for murerfaget.

- Jeg er lidt nervøs, men jeg forsøger at lade vær med at tænke for meget over det, siger Emma Nielsen, der deltager i årets DM i Skills, der løber af stablen i Roskilde de næste tre dage.
Byggeriets Uddannelser

Stenene er skåret. Alt er målt op og gjort klar.

Klokken 8 torsdag morgen står murerlærlingen Emma Nielsen kampklar i arbejdstøjet, for der går det løs til årets DM i Skills 2024 i Roskilde.

Her skal hun dyste mod fire andre unge håndværkere om at blive Danmarks bedste inden for murerfaget.

- Jeg er lidt nervøs, men jeg forsøger at lade være med at tænke for meget over det, siger Emma Nielsen, der går på U/Nord i Hillerød.

Blandt heppekoret til de tre kommende intense konkurrencedage kan hun blandt andet spotte sin far, der selv er murermester.

- Jeg havde ikke regnet med at få den opbakning. Men det gør mig glad, og jeg føler mig værdsat, siger hun.

- Fuck det, jeg bliver murer

Til at begynde med søgte Emma Nielsen ind på frisørskolen, men fandt hurtigt ud af, at det gad hun ikke.

Selvom hendes far havde advaret om, at murerfaget godt kan være hårdt for kroppen, valgte hun i sidste ende at følge hans fodspor.  

- Så sagde jeg bare, fuck det, jeg bliver murer, fortæller hun.

Og nu glæder Emma Nielsen sig til at gøre sin far stolt både under og efter konkurrencen. 

Får tårer i øjnene

Ved årets konkurrence i Roskilde er der 47 forskellige fag repræsenteret, hvori der foregår direkte konkurrencer. 30 andre fag er såkaldt demonstrationsfag.

Formand for SkillsDenmark Søren Heisel glæder sig som et lille barn til at se det hele.

- Jeg får jo helt tårer i øjnene, hvad enten det er en snedker eller en sosuassistent, som jeg ser gøre et fantastisk stykke arbejde. Den dedikation, de har, når de udøver og fortæller om deres fag… De er nogle fantastiske ambassadører for vores erhvervsuddannelser, siger Søren Heisel.

Emma Nielsen glæder sig netop til at vise sit fag frem, som hun er stolt af. 

- Det er lidt ligesom mediation for mig, fordi jeg slapper meget af i det. Og så kan jeg rigtig godt lide sammenholdet, når vi til hverdag går sammen i sjak og hygger, siger Emma Nielsen. 

Rekord mange deltagere og besøgende

Søren Heisel kalder DM i Skills et træ, der gennem årene har fået stadigt flere grene.

I dag afholdes der ikke kun selve mesterskaberne. DM i Skills er også blevet en skueplads for stadig flere fag, virksomheder finder deres nye lærlinge på Skills, og skoleelever i alle afskygninger får lov til at deltage i konkurrencer under Skills-dagene.

- Fagene får stadig flere måder at kunne vis sig frem på. For ét er jo at fortælle om, hvor fantastisk det er at være slagter eller kok eller murer. Noget andet er, at gæsterne selv kan se, mærke og føle, hvordan det er at lægge for eksempel en mursten, siger Søren Heisel.

Skills-formanden ser også frem til, at der måske igen i år bliver sat publikumsrekord. De seneste år er antallet af deltagere og besøgende nemlig bare bare steget og steget.

For ti år siden, hvor DM blev holdt i Aalborg, gæstede 42.000 konkurrencerne. Det tal var vokset til 67.000 besøgende ved det hidtidigt bedst besøgte arrangement i Høng i 2022.

Et skub i håndværksbranchen

SkillsDenmark måler også på, hvordan afholdelsen af danmarksmesterskabet påvirker unges og deres forældres syn på erhvervsuddannelserne i dén region, hvor arrangementet afholdes.   

Lysten til at gå håndværksvejen øges nemlig med adskillige procentpoint, når DM i Skills har været i byen, viser målinger fra de seneste år.

- Vi rykker folks opfattelse af erhvervsuddannelserne, og det er ikke kun blandt dem, der besøger mesterskaberne – det er blandt alle unge og forældre i regionen. Det bliver spændende at se, om det sker igen i år, siger Søren Heisel.

Søren Heisel og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skal være med til at åbne DM i Skills onsdag aften, når det går løs i de opstillede telte på Dyrskuepladsen klokken 19. 

Skills-mesterskaberne er åbne for alle de næste tre dage, og medaljerne overrækkes i løbet af lørdag.