Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fem buschauffører hos Aarhus Sporveje, én hos Arriva Stilling og én hos Keolis i Hinnerup har eller har haft corona-virus. Chaufførerne i Region Midtjylland er stærkt bekymrede over den manglende beskyttelse, og 3F Søhøjlandet vil have chaufførerne helt afskærmet fra passagererne.

Også hos busselskabet Arriva Stilling blev en chauffør for to uger siden alvorligt syg af corona-virus. Han er stadig sygemeldt.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Torsdag blev 16 buschauffører hos Aarhus Sporveje sendt hjem i karantæne, og flere kan være på vej til at blive det samme, efter at der onsdag og torsdag er konstateret to nye tilfælde af corona-virus, Covid-19, blandt busselskabets chauffører.

I alt har Aarhus Sporveje haft fem tilfælde af corona-virus, siden pandemien ramte Danmark. Hos Keolis i Hinnerup har en chauffør tidligere i år haft corona-virus, og hos Arriva Stilling blev en buschauffør for to uger siden også testet positiv.

- Chaufføren er heldigvis i bedring nu, men han har været meget syg - selvom han var sund og rask, da han blev smittet, siger Dan Ryom, tillidsmand for de regionale buschauffører hos Arriva Stilling.

- Nogle af mine kollegaer er selv i risikogruppen. De er bange for, at de bliver endnu mere syge, hvis de bliver smittet. Og så er de virkelig bange for, at de kommer til at tage smitte med hjem til deres pårørende, siger Dan Ryom.

Krav om mundbind i Aarhus

Fredag orienterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) de øvrige partier i Folketinget om, at der i Aarhus blandt andet vil blive indført et krav om mundbind i al kollektiv transport.

Det sker som led i flere tiltag, der skal stoppe smittespredningen i den jyske by, der har haft et stigende antal corona-tilfælde i den seneste tid.

Risikoen for smitte vækker stor bekymring blandt chaufførerne i hele Region Midtjylland. Modsat bybusserne i Aarhus, som Aarhus Sporveje står for, er der i regionale busser ikke opsat en låge af plexiglas, som kan beskytte buschaufføren mod direkte kontakt, når passagererne går ind foran i bussen.

- Operatørerne har over en bred kam været reagerende, ikke agerende. Vi føler os ikke hørt. Vi har mange ruter igennem Aarhus, og vi er bange, fordi vi sidder helt blottede uden beskyttelse, siger Dan Ryom.

Tillidsmand for buschaufførerne hos Arriva Stilling er bekymret for sine kollegaer, der er i risikogruppen.
Tillidsmand for buschaufførerne hos Arriva Stilling er bekymret for sine kollegaer, der er i risikogruppen. FOTO: Privatfoto

Skal tage imod penge

Buschaufførerne har fået udleveret ansigtsmasker, et visir, håndsprit og handsker. Men i de regionale busser skal de tage imod kontant betaling, når passagererne køber billetter, da der modsat bybusserne i Aarhus ikke er billetautomater i de regionale busser.

- Vi forstår ikke, at vi pludselig skal til at håndtere kontanter igen, når smittetrykket stiger, siger Dan Ryom.

Faglig sekretær i 3F Søhøjlandet Bettina Mortensen deler chaufførernes bekymring. Hun vil have indført flere tiltag, der beskytter de regionale buschauffører mod smittefaren.

- Jeg er dybt bekymret for chaufførerne i regionalbusserne. Vi skal have sat plexiglas op, der beskytter dem mod direkte kontakt med passagererne, siger Bettina Mortensen.

- Og så skal vi have lukket den forreste dør og fjernet kontanterne fra busserne. Det er dyrt, men vi kan ikke sætte et beløb på folks helbred, siger hun.

Arriva: Vi gør alt

Arriva, der er en af flere busoperatører i regionen, bekræfter, at en af deres chauffører i Arriva Stilling er smittet med corona-virus.

Ifølge kommunikationsmedarbejder Thomas Fog-Petersen har Arriva lavet nogle fælles retningslinjer med fokus på forebyggelse af smitte og er i gang med at undersøge forskellige tiltag for at beskytte chaufførerne.

- Vi er i dialog med vores producenter i forhold til muligheden for at få monteret plexiglas til at afskærme chaufførerne. Problemet er, at hvis vi bare eftermonterer det, kan busserne ikke gå igennem syn, siger Thomas Fog-Petersen.

- Derfor tilbyder vi visir til vores buschauffører, mens vi undersøger mulighederne. Det er vigtigt for os, at de er beskyttet bedst muligt. Vi er samtidig meget fokuserede på smittesporing og har en tæt dialog internt med vores chauffører, siger han.

Hos De Grønne Busser, som også kører i Region Midtjylland, er ingen chauffører blevet testet positive for corona-virus. Hos Keolis i Hinnerup, som også kører i området, har en enkelt chauffør været smittet.

Deler chaufførernes bekymringer

Både De Grønne Busser og Keolis deler chaufførernes bekymringer.

- Vi tager chaufførernes sikkerhed rigtig alvorligt. Derfor har vi også en dialog med trafikselskaberne om, hvordan vi kan gøre det bedst muligt for alle parter. Indtil videre stiller vi visir, håndsprit, mundbind og handsker til rådighed for chaufførerne. Det er det, som sundhedsmyndighederne siger har størst mulig effekt, siger direktør Peter Lanng Nielsen, Keolis.

- Det er vigtigt, at vi bevarer sagligheden og fagligheden i de tiltag, som vi foretager os, siger han.

Det har fredag ikke været muligt at få en kommentar fra trafikselskabet Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland.